Historie

Det er svært at tidsfæste taiji ´s oprindelse præcist. De grundlæggende principper er flere tusinde år gamle, hvorimod taijiquan som selvforsvarssystem formentlig ikke er mere end ca. 700 år gammelt. Den variation vi ser i dag med langsomme, flydende bevægelser, - sat sammen til det man kalder en ” Form ”, er kun omkring 100 år gammel. Før det bestod grundtræningen i taijiquan af statiske stillinger som blev holdt fra 30 sekunder op til adskillige minutter. Herudover trænede man bevægelser med skridt i alle retninger samt sparingsøvelser med en partner. Forskellige former for våbentræning, så som sværd, sabel, stok og stav var ligeledes en del af træningen. Selvom flere af føromtalte træningsmetoder kan og bør indgå i træningen, er hovedvægten i dag lagt på Formen. Formen kan have flere navne, så som Yang-stilen, Chen-stilen, Wu-stilen eller Sun-stilen. Disse navne er i virkeligheden kinesiske familienavne, ligesom Jensen, Petersen og Jørgensen er danske familienavne. Det var tidligere tradition, at navngive en stilart efter en exceptionel god lærer og Mester. Chenstilen var den første, Yangstilen udviklede sig fra Chenstilen og Wu og Sunstilen fra Yangstilen. Siden hen er der kommet mange nye udgaver af stilarter til, men traditionen med at navngive dem efter familienavne er ikke længere almindeligt. Når du modtager undervisning på Centret for Taiji og Qi Gong vil du som udgangspunkt blive undervist i Den Korte Yang Form som er fra 1948 og blev skabt af Zheng Manqian på baggrund af den lange Yangstil. Den er siden hen blevet udviklet og forbedret yderligere af Huang Xiangxian, en af Zheng Manqing`s elever. Taijiquan er ikke en statisk størrelse, men er op igennem historien udviklet og forbedret af dygtige Mestre som har bidraget med deres forståelse og udvikling af taijiquan. De ydre bevægelser og træningsmetoder kan variere, men de grundlæggende principper – det der gør det til taiji - kan der ikke afviges fra.